Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I debatten om skabelse og evolution går bølgerne ofte højt. Ikke mindst internt i de kristne miljøer, hvor der langtfra er enighed om, hvilke naturvidenskabelige teorier, der er forenelige med en bibelsk virkelighedsforståelse.
Jens Bruun Kofoed giver i denne bog et tiltrængt overblik over de forskellige positioner. Han advarer mod den metodiske kortslutning, hvor man sammenblander spørgsmålet om Bibelens autoritet med bestemte tolkninger af de bibelske tekster.
Forfatteren foreslår en strategi for, hvordan vi skaber et debatmiljø, hvor spørgsmålene ikke tillægges større vagt, end de kan bære, og hvor der er frihed til at drøfte forskellige scenarier uden på forhånd at blive udråbt som kætter.
Jens Bruun Kofoed
er professor i Gammel Testamente ved Dansk Bibel-Institut og Fjellhaug International University College.