Fodfolk

 ”En onsdag morgen allersidst i december 1863 red en ordonnans hen ad alleen, som førte op til den nordvestlige port ved fæstningsbyen Rendsborg. Han kom nordfra, fra Slesvig By, og havde redet hele natten. Hesten var en stor vallak med rimfrost siddende som saltkorn i manken. Det dampede fra dens vidt udspilede næsebor.” Sådan starter Claes Johansen sin roman om 1864. Den fortjener at blive en klassiker, skrev Bent Blüdnikov i Weekendavisen, da den første gang udkom i 1997.

Claes Johansens Fodfolk er en slags kollektivroman. Læseren følger  næsten ligeligt et antal infanterister, menige, underkorporaler, befalingsmænd og officerer, der alle på forskellig måde og på forskellige planer må bide i græsset. For kaptajnen, der lever sammen med fodfolkene, og nede på jorden, bliver krigens konsekvens barsk: – Thi kendes for ret! Den fjortende oktober i året 1864 dømtes kaptajn Carl Christian Hammerich ved en militærdomstol i Fåborg for sine forseelser under den danske hærs felttog imod Preussen og Østrig samme år. Straffen lød på arkebusering, nedskydning bagfra med gevær, udført af en henrettelsespeloton. Kaptajnen modtog dommen stående med nakken bøjet. Han havde sin ene arm i en sort slynge. Halvanden måned senere benådede Christian den Niende kaptajnen og reducerede straffen til afskedigelse fra hæren.

Det er en rystende bog, Claes Johansen har skrevet. En fremragende roman, skrev Bent Mohn i Politiken.