Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvert år flygter omkring tusind tibetanske børn og unge over bjergene i Himalaya væk fra det besatte Tibet. De kæmper sig modigt gennem snemasserne, over farlige og isglatte pas, over brusende floder og farlige højdedrag. De kæmper med sult, udmattelse og hjemve. Og hele tiden lever de med frygten for at blive opdaget af de kinesiske grænsevagter.
De er på vej i eksil hos Dalai Lama i det nordlige Indien. For her venter skolegang, uddannelse og en bedre og tryggere fremtid, hvor de som tibetanere kan få lov til at dyrke deres egen kultur. Det er derfor forældrene sender deres børn af sted, selv om det er højst usikkert, om de nogen sinde vil se dem igen.
I Flugten over Himalaya følger vi en gruppe på seks børn, som har taget afsked med deres forældre for evigt. Guiden Nima fører dem sammen med en lille gruppe andre flygtninge over passene i 6000 meters højde for at bringe dem i sikkerhed i Indien.
Historien om disse flygtningebørn er samme historie som tusindvis af andres. Her fortalt af den tyske filmfotograf Maria Blumencron, som fulgte gruppen på en del af vejen.