Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Den unge, italienske jæger og konservator Luigi Maria d´Albertis, der på sin egen aparte måde elsker dyr, opera og magi, drømmer om – som den første – at komme i kontakt med de »ædle vilde« i Ny Guineas indre. I 1871, da denne beretning starter, hørte Ny Guinea til The Last Unknown, en af de sidste hvide pletter på verdenskortet. Hvad der gemmer sig af planter, dyr og mennesker bag sumpe, sletter, regnskove og høje bjerge, er kun gætterier. Trods mange forsøg er ingen fremmede endnu trængt ind i landet. Men Luigi vil ind!Læs om denne antihelts fem usædvanlige rejser, farefulde for ham – og ikke mindst for hans omgivelser. Hans uortodokse metoder gør det svært for andre at følge i hans fodspor. FLAMBOYANTEN blev Luigis kælenavn. Luigi var optaget af middelalderens store forfatter Dante og var selv en forsinket sen-gotisk figur, en flammende ildsjæl og uberegnelig fakkelholder, der for enhver pris ville bringe lys over et af Jordens sidste ukendte områder. Han flamberede sine medrejsende og var et menneske, hans modstandere nemt brændte sig på. Samtidig var han – i hvert fald i de ”raske” perioder – flamboyant i betydningen farvestrålende, prangende, ikke mindst når han – med pyton, kænguru og polynesisk tjener – veloplagt førte sig frem i datidens storbyer.Beretningen bygger dels på Luigis egne dagbøger, dels på aviser og samtidige beretninger fra kolleger, medrejsende og andre, han traf på sin vej. Søren Koustrups egne rejser i Ny Guinea har naturligvis også i høj grad inspireret. Fil størrelse: 67290 KB