Du er ikke logget ind
Beskrivelse
FLADLAND giver en stemme til den unge teenagepiges begær efter livet og døden og de grænseoverskridende erfaringer, der kan bringe hende tættere på verden og sig selv. FLADLAND skildrer den åbenhed, skrøbelighed og styrke, det er at være et ungt menneske der hver dag lever tusinde liv.
Romanen handler om den 12-årige Sally, der vokser op blandt markerne og den strengt dyrkede jord. Vi følger hende og hendes to veninder, Vicky og Maiken, der med deres spirende seksualitet og hjemmestrikkede kristendom, forsøger at hacke logikken i et landskab hvor alt er sat i produktion; jorden, minkene, vinden, og hvor menneskets værdi står i relation til dets evne til at yde. Sally og hendes veninder må opfinde deres egne ritualer og måder at gå til verden.
FLADLAND er en tilstandsroman der undersøger overgangen fra barn til ungt menneske. Det er Sallys retningsløse og højspændte drama vi følger, hvor alting sker og ingenting vil ske, hendes tidligste erfaringer med begær, nydelse og afståelse.