Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen er et katalog over de bevarede galionsfigurer fra Søværnets skibe. Der gives en grundig gennemgang af marinens symbolverden fra den tid, hvor figurer af tapre helte og fagre gudinder stod i spidsen for flådens skibe.Et orlogsskib var en repræsentant for staten og skulle derfor have en passende udsmykning der tålte sammenligning med udlandets skibe. Der blev derfor ofret megen omhu og opmærksomhed på de udsmykningsmæssige detaljer.De bevarede galionsfigurer er træskulpturer fra tiden omkring Bertel Thorvaldsen - og af ca. samme kvalitet – og en af dem er skåret efter forlæg af selveste Eckersberg.Jens Riise Kristensen har tegnet alle de stævnornamenter og galionsfigurer, der er bevaret fra marinens skibe, han viser andre former for skibsudsmykning og gengiver de mindste detaljer synligt og korrekt. Bogen handler om skibene fra stabelafløbning og deres videre færd i krig og fred. Bogen giver os en grundig gennemgang af marinens symbolverden.Motiverne blev primært hentet fra den klassiske oldtid og fra Danmarkshistorien.