Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Find Holger Danske" er en konceptuel digtsamling om identitet, adoption, integration og danskhed. Det er en usædvanlig digtbog, hvor teksterne genremæssigt placerer sig et sted mellem debatlitteratur og konceptuel digtning.
I sit debutværk "Find Holger Danske" arbejder Maja Lee Langvad koncentreret, sprogligt og litterært med identitetsproblematikken, samtidig med at hun forholder sig til ikke-litterære genrer såsom spørgeskemaer, ordbogsopslag og sine egne adoptionsdokumenter. I bogens anden halvdel kredser forfatteren mere direkte om, hvad det vil sige at være dansk, og stiller i en række tekstcollager og satiriske tekster om Holger Danske, Holger Nydanske og Holger Udanske skarpt på de fordomme, der præger debatten om danskere og 'de fremmede'.