Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Finansernes fald forklarer, hvordan den globale finanskrise var resultatet af et sammenfald af den globale økonomiske politik over de sidste 20 år, strukturen i den finansielle sektor og svigtende kontrolmekanismer. Til trods for myndighedernes efterhånden drastiske indgreb er verdensøkonomien stadig i tovene – og den danske med. Forfatterne sidder centralt placeret i det internationale økonomiske system og har haft mulighed for at følge finanskrisens udvikling på tætteste hold. De gør her begivenhederne tilgængelige for alle med interesse for den økonomiske og politiske udvikling og giver deres bud på, hvor verden er på vej hen, hvad der skal gøres – og hvad der ikke skal gøres. ”Jesper Berg og Morten Bech har set den finansielle krises udvikling fra første række i hhv. den danske og den amerikanske centralbank og har skrevet en spændende bog om denne historiske begivenhed. Bogen kombinerer vidtgående økonomisk og finansiel indsigt med en meget læseværdig og tilgængelig fremstilling, der ikke er uden humor.”- Lasse Heje Pedersen, Professor of Finance and Alternative Investments, Stern School of Business, New York University "Finanskrisen har alvorlige konsekvenser for Danmark og den globale økonomi, og denne bog er et meget vigtigt bidrag til forståelsen af den situation, vi står i i dag. Forfatterne formår at analysere og diskutere finanskrisen og dens årsager på en meget enkel og underholdende måde, og bogen er svær at lægge fra sig, når man først er gået i gang."- Torsten Sløk, Ph.d., Director of Global Economics, Deutsche Bank, New York