Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Hvad var det egentlig, Ilsa Lund sagde til pianisten Sam i Ricks Café i filmen Casablanca? Eller hvorfra stammer citatet: "Jeg har en plan. Vi skal bruge en pose blandede søm, en vandpistol, en nordmand og en pruttepude?"
Filmcitater har næsten overtaget den udenadslære på litterære citater, som engang hørte med til almen dannelse. Vi ser film, vi genser dem, og vi lærer deres bedste replikker, så vi kan bruge dem, når vi oplever situationer, som passer til filmen eller blot som et signal på, at vi kender filmen og elsker den.
Denne samling citater er taget fortrinsvis fra amerikanske og engelske film, men den rummer også en samling sprogperler fra danske film, lige fra Bolettes Brudefærd til Hannibal og Jerry.
Citaterne er samlet og udvalgt af filmanmelderen Bo Tao Michaëlis.
Filmcitater indgår i Aschehougs lille citatserie. I serien er tidligere udkommet: Kærlighedens bog, Livsglædens bog, Filosofiske citater og til september udkommer Indsigtens bog.