Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Det har i mange år været kendt, at der er noget galt i det internationale fodboldforbund, FIFA, men da schweizisk politi i foråret 2015 stormede et luksushotel i Zürich og arresterede syv medlemmer fra fodboldforbundets top, var det takket være én mand, at det kom dertil: den legendariske, britiske journalist Andrew Jennings. Var det ikke for hans mangeårige afdækning af FIFA’s gennemkorrupte organisation, havde FBI og den amerikanske statsadvokat, Loretta Lynch, ikke haft bevismateriale nok til at indlede den gigantiske bestikkelsessag, hvis udkomme vi stadig venter på.
FIFA Banden er Andrew Jennings doku-thriller om FIFA og det bevismateriale, han overleverede til FBI og de amerikanske myndigheder forud for arrestationerne. Det er en historie, der går langt tilbage, men især kredser om de to seneste VM-slutrunder, i Sydafrika og Brasilien.
Andrew Jennings blev kendt verden over i 90’erne for sine afslørende bøger om korruption og råddenskab i Den Internationale Olympiske Komité.
26. februar 2016 vælger FIFA deres nye præsident efter Sepp Blatter. Bogens udgivelse times med dette. Især Jan Jensen på Ekstra Bladet skriver om dette i dansk presse og er meget interesseret i at samarbejde.