Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Der er noget i gære i restaurantkøkkener verden over - helt bogstaveligt. Og det er en velsmagende og spændende madkunst, du selv kan afprøve derhjemme.
"Fermentering" indeholder 35 nemme opskrifter på fermenterede grøntsager og frugter. Bogen guider dig i gang med den klassiske sauerkraut, den spicy koreanske kimchi og den læskende te-drik kombucha, der her er videreudviklet og opdateret til at give helt nye smagsdimensioner i dit køkken. Lad dig inspirere af de urgamle konserveringsmetoder og find frem til din indre fermentør, mens du masserer en kraut, fylder hylderne i dit fadebur og lader tiden arbejde for dig og de fermenterede sager.
"Fermentering" er skrevet i et samarbejde mellem tre kompetente madelskere, der alle bringer deres faglige ekspertise og kærlighed til gastronomi ind i bogen: Søren Ejlersen, der var med til at stifte Aarstiderne.com, Ditte Ingemann, som har skrevet adskillige kogebøger og der garvede californiske fermentør Shane Peterson.