Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Da den nittenårige Murat Kurnaz, der er født og opvokset i Bremen, rejser til Pakistan i begyndelsen af oktober 2001, aner han ikke, at der skal gå næsten fem år, før han får sin familie at se igen. Han bliver holdt tilbage ved en sikkerhedskontrol og afleveret til de amerikanske styrker mod standarddusøren på 3000 dollars.
Efter et kort ophold i Afghanistan, hvor han bliver slemt mishandlet, flyves han sammen med andre terrormistænkte til Guantánamo-lejren i Cuba. Her finder amerikanerne hurtigt ud af, at den unge tyrker fra Bremen er uskyldig.
Alligevel må han tilbringe mere end 1600 dage i den berygtede lejr, hvor han udsættes for tortur, daglige ydmygelser og langvarige isolationsophold i små bure og uden nogen anelse om, hvad han står anklaget for, og om han nogensinde vil slippe fri.