Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I 1983 føres den kendte danske journalist Flemming Sørensen til anklagebænken i Vesttyskland under stor mediebevågenhed. Han er tiltalt for spionage for det østtyske diktatur. Anklagen bliver kaldt paranoid, og sagen falder fra hinanden. Flemming Sørensen går fri – men hans forsvar bygger på en løgn. Han har i to årtier arbejdet hemmeligt for Stasi. Som stikker og dobbeltagent har han blandt meget andet været med til at sende flere mennesker i fængsel.
”Farlig mand” er den dokumentariske fortælling om en af Stasis vigtigste danske spioner. Det er et hidtil ufortalt stykke danmarks- og koldkrigshistorie, og bogen er baseret på omfattende research. Det er lykkedes forfatterne at få venner, fjender, ofre og nær familie til hovedpersonen i tale – flere udtaler sig for første gang.
Jesper Clemmensen (f. 1975) er journalist, foredragsholder og tilrettelægger af dokumentarfilm til DR1, DR2 og TV 2. Han er forfatter til bestsellere som ”Flugtrute Østersøen”, ”Afhopperne” og ”Skibet fra Helvede”.
Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist, foredragsholder og forfatter til adskillige anmelderroste og populære historiske værker og biografier, blandt andre ”Rejsen til Amerika”, ”One Dollar Man” og ”Det sidste gidsel”.
”Farlig mand” er deres første bog sammen. De driver virksomheden Writers Collective.
Fil størrelse: 575110 KBIndlæst af: Jesper Bøllehuus