Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Faglige skøn udgør en central del af socialarbejderens indsats i forhold til sociale og ofte også komplekse problemer hos borgeren. Det faglige skøn er imidlertid ikke kun fagligt, men også institutionelt, da det altid udøves i forhold til en given lovgivning og indenfor en konkret organisatorisk og politisk kontekst. Disse rammer giver ledere og politikere muligheder for at styre og begrænse skønnets rolle, hvilket ofte giver anledning til diskussioner af såvel skønnets status som af professionernes rolle i det sociale arbejde.
Med afsæt i eksempler fra beskæftigelsesområdet introducerer Peter Bundesen og Anette Skals to forskellige tilgange til forståelsen af faglige skøn. Den ene tilgang forstår skøn som udtryk for en høj grad af faglig autonomi. Den anden ser faglige skøn som udtryk for en delegeret myndighed.
Bogen henvender sig til socialrådgiverstuderende og alle professionelle, som beskæftiger sig med socialt arbejde.