Faderen, sønnen og nåden

En søn ser i erindringen tilbage og reflekterer over forholdet til sin far. Et forhold, som ikke var uden spændinger. Ikke på grund af voldsomme konflikter og modsætninger, men snarere på grund af alt det, som de ikke formåede at sætte ord på.

Fortællingen er præget af et stille vemod over alt det usagte, men også af humoristiske afstikkere og ikke mindst en taknemmelighed over den nåde, som trods alt bandt dem sammen.