Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En hæsblæsende sci-fi-historie om tre børn, der rejser i tiden og kæmper mod et mystisk og skræmmende væsen, der prøver at overtage verdensherredømmet. Disneys store familiefilm baseret på romanen har premiere 5. april 2018 i Danmark.Pigen Meg Murray og hendes geniale lillebror Charles, hvis far er forsvundet sporløst, får en mørk og stormfuld nat besøg af den spøjse gamle dame, mrs. Vad, som afslører, at hun ved, hvor faren er. Søskendeparret erfarer også, at faren, der var videnskabsmand, har fundet ud af, hvordan man rejser gennem tid og rum. De begiver sig nu sammen med deres ven Calvin ud på en eventyrlig rejse for at finde deres far, og snart ender de tre børn på en fremmed planet, der herskes af en gigantisk ond hjerne kaldet DEN, og de må nu samle alt deres mod og alle deres forskellige kundskaber for at redde ikke bare faren og hinanden, men også resten af verden.Pressen skriver: »Jeg vidste ikke, at jeg manglede noget i mit læseliv, men det gjorde jeg tilsyneladende. Et spring i tiden var en fornøjelse for mig at læse […] Hele historien er som et eventyr, og man bliver trukket rundt i manegen mens man ser en forestilling, der er vildere end noget, man har prøvet før. Det hele er så sanseligt og abstrakt, men det fungerer og det gør fortællingen unik. At den tilmed tager emner som venskab og ensomhed op gør den kun endnu bedre, og jeg nød virkelig at genkende tematikker i bogen, som kunne afspejle virkeligheden. Bogen virkede faktisk mest af alt som det perfekte bud på fantasi og forestilling på skrift, hvor underligt det end må lyde. […] Alt i alt en skøn historie, som jeg sagtens kunne finde på at læse igen (og igen og igen).«(8/10) – Bookeater»Spændende og medrivende science fiction historie for unge læsere. Der er masser af action, drama og hjernevridende mysterier, der skal løses. Historien er skrevet i et nemt forståeligt sprog, så selvom der er en del videnskab i historien, kan man godt være med […] Et klart must have.«– Line Dalbro Shaumann, Lektør»For de mange børn, der elsker fantasy, er denne bog lige i øjet. Den har alt: børn med overnaturlige kræfter, en far, der er forsvundet, gamle damer med heksepotentiale, rumvæsner og vildt meget ondskab. Der er nok at tygge på.«**** – Helle Kastholm Hansen, Ekstra Bladet