Et Dukkehjem

Et Dukkehjem er et af den norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsens hovedværker. Det er et skuespil i tre akter udgivet og opført første gang i København i 1879.  Det beskriver Nora og Torvalds Helmers samliv i et viktoriansk borgerhjem. Nora ender med at forlade sin mand og børn for at finde sig selv, noget der var uhørt på den tid og medførte at der blev skabt blæst omkring værket i samtiden. Værket er en absolut milepæl i klassisk, norsk litteratur. Henrik Ibsen (1828-1906) blev født i Skien i Norge. Han regnes som en af hovedforfatterne i Det Moderne Gennembrud, en af de vigtigste forfattere i anden halvdel af det 19. århundrede og en af de vigtigste dramatikere i den europæiske teaterhistorie. Med de realistiske samtidsdramaer Samfundets støtter (1877), Et dukkehjem (1879), Gengangere (1881) og En folkefiende (1882) opfyldte Ibsen den indflydelsesrige danske kritiker Georg Brandes' krav om at sætte problemer under debat. Et dukkehjem blev det internationale gennembrud for Ibsen. Det fik enorm betydning for kvindesagskampen overalt i verden og er sandsynligvis verdens mest spillede drama i moderne tid.