Erindringer

Bussen var naesten fuld, men ikke helt fuld, alligevel sagde min mor, at jeg skulle saette mig på skodet af en morkhåret, fremmed mand med en stor naese, som sad ved et vindue. Jeg husker ikke, om mor satte sig ved siden af eller, om hun og min soster sad et andet sted i bussen. Mit synsfelt be- graensede sig til skyggen af mandens profil og det vindue, som blikket kunne flygte ud af. Jeg horte min mor sige, at jeg skulle kalde manden for "far." Det var den laengste bustur i mit liv og sikkert også i mandens liv, vi var lige gen- erte og skraekslagne, vi turde overhovedet ikke rore os, men sad musestille, mens mine svedige lår - så jeg senere, da vi stod ud i gronholt - satte morke pletter på hans lyse bukser.