Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Omkring årtusindeskiftet har en lang række lande indført nationale minde- eller mærkedage den 27. januar, årsdagen for befrielsen af Auschwitz, og i 2003 blev en Auschwitz-dag indstiftet i Danmark. Denne antologis ærinde er at diskutere nogle af de mange spørgsmål, som den politiske vedtagelse af en Auschwitz-dag i Danmark har rejst: Hvorfor skal vi overhovedet have sådan en dag? Hvad skal den fokusere på? Hvem er den for, og hvilken betydning kan den få?
Bidragyderne, der tæller politikere, forskere, gymnasieelever og overlevende ofre for folkedrab, giver kritiske og perspektivrige bidrag til den offentlige debat om Auschwitz-dagens muligheder og problemer. Bogen omhandler et nyt dansk og europæisk fænomen, som det kræver nytænkning at tage stilling til. Den giver stof til eftertanke til alle, der er interesseret i spørgsmål om erindringens og glemslens væsen, om vores aktuelle brug af historien, om vores etiske og politiske selvforståelse og om dansk og international mindekultur.