Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Bogen er en viderebearbejdning af "Erhvervsøkonomi til AkademiMerkonom" fra 2002. Lærebogen er målrettet Erhvervsøkonomi på AkademiUddannelserne i VVU-regi. Forfatterne har i denne nye udgivelse, "Erhvervsøkonomi til AkademiUddannelserne (VVU)", indarbejdet erfaringer og forbedringsforslag fra kolleger og studerende. Udgivelsen er således styrket i kraft af en række faglige opdateringer og ajourføring af eksempler. Materialet giver brugeren et fagligt og metodisk grundlag for at forstå, analysere og løse praksisnære problemstillinger i forbindelse med: - Virksomhedsanalyse inkl. supplerende rapporteringsformer - Økonomiske og markedsmæssige beslutninger - Økonomistyring og budgettering - Investering og finansiering - Cost/benefit analyser Lærebogen understøtter et aktivt læringsmiljø og kombinerer teori og praksis, således at den erhvervsaktive VVU-studerende opnår sammenhæng i videreuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsens formål. Materialet lægger desuden op til aktiv anvendelse af IT-værktøjer i alle faser. Foruden lærebogen består systemet af: - en opgavesamling - et aktivt og nyrevideret website med stof til de studerende og et passwordbeskyttet Lærerforum med bogens figurer, vejledende løsninger på alle opgaver i opgavesamlingen, projektforslag, debatforum samt løsningsforslag til gamle eksamensopgaver.