En vinter, ti somre og et efterår

Mogens Fjord Christensens Søren i romanen En vinter, ti somre og et efterår er vist en hvem-som-helst. Et tøvende menneske, der som regel er alt for længe om at beslutte sig.I vinteren 1942 er niårige Søren ude på den tilisede fjord med sin kammerat, som falder i en våge. Søren er bange for at nærme sig vågen og hjælpe ham op, og kammeraten kommer ikke op i tide. Dette svigt sætter sig varigt i ham. Gennem nedslag i ti somre og et efterår frem til 1989.

 I 1950 nærmer han sig ved en ungdomsfest den pige, han senere bliver gift med, og gennem nedslag i en række somre frem til 1982 hører vi om ægteskabet – og om dets opløsning, senere om mødet med en ny kvinde. Fortællingen slutter i efteråret 1989 med murens fald, men sætter punktum ved at understrege både de store forventninger og en voldsom tvivl.

Mogens Fjord Christensens roman om en mand og hans livsbane er en stor og gældende samtidsskildring om livet i Danmark, tilsyneladende uden dramatik, og udsigterne for fremtiden er som vejret, foranderligt. I historien ligger en almen fortælling om de generationer, der voksede op i efterkrigstidens Danmark.