Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"En verden i ord" er en enestående samtalebog, hvor Inge Birgitte Siegumfeldt, henover fem år, har mødtes med forfatteren Paul Auster: en af verdens mest anerkendte forfattere.
Samtalerne går i dybden med hele Austers prosaværk og begynder altid dybt nede i teksten. Men langsomt begynder Auster at dele ud af sine betragtninger om kærligheden, litteraturen og livet. På denne måde får man som læser et enestående indblik i Austers kunst og får afsløret nogle refleksioner, Auster aldrig har ytret andre steder. For eksempel har han aldrig anset sig selv som en postmoderne forfatter.
"En verden i ord" er en overraskende bog, der gennem sin levende dialog er alle læsere vedkommende.