Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En gammel bekendt inviterer Larry Kent med til sin nyerhvervede ø i Mexico med mord som lokkemad – ikke i den form, den stilede privatdetektiv er vant til, men ‘mordleg‘, selskabslegen, hvor hele selskabet får til opgave at opklare et iscenesat mord. Larry Kent længes efter at komme væk fra New Yorks triste tøsne, og da han hører, at den sexede klummeskribent Helga Benson skal med, er beslutningen taget. Da han nå frem til øen viser det sig til gengæld, at der ikke bare er tale om mordleg, men rigtigt mord...Larry Kent-romanerne er skrevet af forskellige forfattere. Historierne om den stilede privatdetektiv blev oprindeligt oplæst som en del af et australsk radioprogram men er sidenhen blevet skrevet om til hundredvis af romaner, og mange nye historier er kommet til. De fleste af romanerne er skrevet af den australskbosatte amerikaner Don Haring og Des R. Dunn fra Queensland i Australien.