Du er ikke logget ind
Beskrivelse
EN FED LEJLIGHED behøver ikke kun at være noget de andre har - de fleste lejligheder har potentiale til at blive gode og flotte, hvis de bliver istandsat på den rigtige måde.
At sætte en lejlighed i stand, er ikke helt det samme som at sætte et hus i stand. En række forhold ved lejligheder giver andre betingelser, fx at fejl i udførelsen kan give skader hos naboer og underboer, at man ikke bare kan støbe et nyt gulv på 4.sal, og at pladsen er begrænset. Derfor er det af stor betydning at vælge de rigtige løsninger.
EN FED LEJLIGHED er ikke en gør det selv-bog, men en bog, der klæder læseren på til at sta for ombygning og istandsættelse af egen lejlighed og til at vælge de rigtige løsninger - uanset om ombygningen foretages som gør det selv-arbejde eller af professionelle håndværkere. Bogen giver bade ideer til bedre udnyttelse af pladsen i de sma lejligheder og til hensigtsmæssige sammenlægninger. Den gennemgår lejligheden rum for rum og giver tips og fakta om køkkener, opholdsrum og baderum. Der er gode rad til lejligheder, der er plaget af støj, og forslag til forbedringer, der kan spare vand og energi og måske være med til at finansiere ombygningen til EN FED LEJLIGHED.
Bogens forfatter er arkitekt maa med speciale i renovering og bæredygtigt byggeri. Hun har gennem årene istandsat mange lejligheder professionelt - og et par stykker privat. I denne bog deler hun ud af de erfaringer, som det har givet hende.
Bogen er rigt illustreret med både fotos og tegninger med forslag til indretning.
Uddrag af lektørudtalelse:
En superanvendelig og inspirerende bog beregnet for alle dem der bor i små lejligheder og står med en lyst til at bygge om, sammenlægge rum, ændre på indretningen eller måske med behov for gode råd til at energitænke eller "støjsikre" sin bolig - så den rent faktisk ender med at blive fed.