Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Annalukshmi bor sammen med sin mor og sine to søstre i en velstående forstad til Colombo. Hun er en utraditionel ung kvinde i 1920"ernes Ceylon, for hun har fået en uddannelse som lærerinde, og i en tid hvor landet stræber mod løsrivelse fra det britiske kolonistyre, drømmer hun om at få lov til at leve et uafhængigt liv.
Også hendes onkel, Balendran, har som ung haft drømme om en anden tilværelse end den, der er mulig inden for de traditionelle ceylonesiske rammer, og da en gammel kærlighed fra studietiden i London kommer til Colombo med en engelsk undersøgelseskommission, vækkes de glemte længsler til live.
Men da Annalukshmis familie presser på for at få hende til at indgå et arrangeret ægteskab, og Balendras far, en autoritær patriark, sætter alt ind på at forhindre sønnen i at kaste skam over familien, kastes de hver især ud i kampen for en fremtid, der ikke er præget af forældede traditioner og moralbegreber.