Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Et øjeblik vendte han sig om for at skue ud over lossepladsens pulserende korpus af liv og død. Han ville tage afsked og glemme alt, hvad han havde set.Men så fik han øje på hende. En lysende engel midt i virvaret og spektaklet fra motorer og gribbenes kampskrig. Han gned sine øjne og gispede, da hun stadig var der.Og før han kunne nå at gøre modstand, fandt hans fødder selv vejen tilbage, hvor han kom fra. Han bandt to plastikposer om sine støvler, tog sækken over nakken og gik ud for at finde sin engel."Lossepladsen er gavmild og grusom på én og samme tid. I et inferno af kaos og efterladenskaber kæmper bogens hovedpersoner på hver deres måde for at slippe væk derfra. Drømme skyder op men bliver knust under vægten af årtiers skam og fornægtelse.Nogle er født i slummen, mens andre kommer dertil uvidende om, at deres fremtid for altid er beseglet. Deres skæbner flettes sammen som i et spindelvæv, som kun de modigste og heldigste slipper væk fra.En dag slipper vi væk herfra handler om at turde drømme om et bedre liv og på samme tid på umærkelig vis at blive suget tilbage til sin skæbne.Joan J. Andersen, f. 1979, uddannet international/interkulturel socialrådgiver.En dag slipper vi væk herfra er baseret på virkelige personer og hændelser, tilsat lidt latinamerikansk magi, sladder og røverhistorier fra Guatemala Citys losseplads, hvor Joan J. Andersen arbejdede som socialarbejder i flere år. I dag beskæftiger hun sig med fællesskaber og kulturmøder i udsatte boligområder.Joan J. Andersen har tidligere udgivet Drømmenes Losseplads, Egolibris, 2016.Fil størrelse: 348 KB