Du er ikke logget ind
Beskrivelse
En beskrivelse af 50 af de vigtigste danske arkitekturværker i tekst og billeder.
Hvem byggede Marmorkirken? Hvornår? - Er kæmpehøjene arkitektur? - Skal landsbykirkerne i arkitekturens kanon? - Er Vilhelm Lauritzens gamle lufthavn vigtigere end Radiohuset? - Hvem forhindrede, at Vor Frue Kirke fik et kransekage spir? - Hvad ville arkitekten demonstrere med Faaborg Museum? - Få svar på disse og 1000 andre spørgsmål. Arkitektens Forlags arkitekturkanon er en komprimeret arkitekturhistorie, der rækker tilbage til de ældste tider.Med sine 50 værker giver kanonen en fortættet introduktion til dansk arkitektur fra kæmpehøjene til Tinggården. Gennemgangen af de skiftende epoker viser, at Danmark til alle tider har været en del af det globale samfund og modtaget impulser fra andre kulturer. Samtidig har det næsten altid været sådan at de udefra kommende ideer er blevet omfortolket til dansk, så vi kan hævde at være i besiddelse af en dansk egenart i arkitekturen.
I bogen gives også en række let tilgængelige indføringer i de vigtigste danske arkitekters værker fra Nicolai Eigtved til Jørn Utzon.