Émile Durkheim

Vor tids samfundsvidenskab - ”sociologien” - bygger for store deles vedkommende på franskmanden Émile Durkheims (1858-1917) videnskabelige arbejde. Bøger som Om den sociale arbejdsdeling, Den sociologiske metodes regler, Selvmordet og Det religiøse livs elementære former har længe haft klassikerstatus, mens Durkheim selv - trods eftertidens langtfra ukritiske holdning til såvel hans metode som samfundssyn - for længst har fået plads blandt sociologiens grundlæggere på linje med bl.a. Max Weber og Karl Marx.

Dag Østerberg giver med sin bog en omfattende gennemgang af Durkheims værk og herigennem af hans teorier på en række af samfundslivets områder - bl.a. familie, religion, uddannelse, arbejde, politik, økonomi - samt af hans syn på samfundsvidenskabelig metode. Særlig vægt lægges på Durkheim som udforsker af primært det område af den sociale virkelighed, der udgøres af forskellige typer samhørighedsforhold mellem et samfunds medlemmer. Durkheims samfundslære handler, ifølge Østerberg, grundlæggende herom, eller sagt med andre ord, om hvad det vil sige, at mennesket er et socialt væsen, og hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer social integration.

Oversat fra norsk efter ÉmileDurkheims samfunnslære af Lene Bagger.