Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Her er romanen til alle, der har prøvet at være forelsket!
Eleanor og Park er en kærlighedsroman, der kan blødgøre selv den mest forhærdede. Romanen er indtil videre udkommet i England og USA til fremragende anmeldelser og et hav af personlige anbefalinger på f.eks. læsersitet Goodreads. Rainbow Rowell har skrevet vor tids Romeo og Julie! Anbefales til kvindelige læsere i alle aldre og fans af f.eks. David Nicholls.
Året er 1986. Stedet Omaha, Nebraska. 16-årige Eleanor er netop flyttet til byen med sin mor og søskende – og sin utilregnelige stedfar. Hun føler sig småtyk og forkert – og da hun stiger ind i skolebussen på sin første skoledag, falder hun omgående udenfor med sit ildrøde hår og sine bukser, der holdes sammen med sikkerhedsnåle.
Der er kun én ledig plads. Ved siden af Park. Smukke og cool Park. Som også er udenfor, om end på sin egen måde. Næste dag er pladsen ved siden af Park ledig igen. Og snart sidder de sammen hver dag. Langsomt får de øjnene op for hinanden og forelsker sig, sådan som man forelsker sig førstegang, når man er 16 år.
Eleanor og Park udspiller sig over et enkelt skoleår til lyden af The Smiths, U2 og Joy Division - og er et udsøgt nostalgitripfor alle, der har prøvet at være forelsket.
"Eleanor og Park mindede mig ikke bare om, hvordan det er at være ung og forelsket, men også om hvordan det er at være ung og forelsket i en bog.”
– new york times