EKSIL - Nye arabiske stemmer

Gennem poesi og prosa sætter tyve forfattere, ti mænd og ti kvinder, ord på oplevelsen af flugt, eksil og det at skulle finde sig til rette langt væk hjemmefra. Digteren Ezra Pound sagde en gang, at ”litteratur er nyheder, der forbliver nyheder”, og det er bogens ambition at vi bliver ved med at fastholde vores opmærksomhed på de erfaringer mennesker har gjort sig i en humanitær katastrofesituation, selv når de rullende kameraer for længst har forladt de kyster, hvor historierne skyller ind. Her er beskrivelser af den farlige færd over Middelhavet i overfyldte rustne skibe, hvor kvinder får spontane aborter på åbent hav under den brændende sol, og babyerne får serveret mælkepulver blandet op med det grumsede vand fra skibsmotorens køler. Her er møderne med asylsystemerne i Europa, og de sociale hierarkier på blandt andet Sandholm, beskrevet med en indgående etnografisk præcision; og her er minimalistisk poesi, der stopper op i altomsiggribende tavshed, der kommer med årets første sne over Ålborg. Bogen kan både læses som vidnesbyrd fra et øjeblik i historien og som overordnede refleksioner over, hvad det vil sige at opholde sig i ingenmandsland og føle sig nulstillet som menneske