Ehrengard

Pragtudgave i et stateligt format med sølvtopsnit og læsebånd. Bogen er rigt illustreret med découpager af Dronning Margrethe II og med en grundig efterskrift af professor, dr.phil. Johnny Kondrup.

Om découpagerne skriver Dronningen i bogens forord: »Ligesom H.C. Andersen er Karen Blixen en af Danmarks helt store forfattere, som jeg tidligt lærte at sætte pris på. Blixen er en meget dygtig fortæller, men også meget dygtig til at skabe billeder i læserens hoved. Det gælder ikke mindst novellen Ehrengard, der har fascineret mig gennem mange år, og som nu er omsat til både en spillefilm og til den aktuelle pragtbog, der begge – til min slet skjulte stolthed – bruger mine découpager som inspiration og illustration til fortællingens forskellige universer.«

Ehrengard er en af de fortællinger, Karen Blixen efterlod ved sin død. Den forelå i et færdigt manuskript på engelsk og blev oversat til dansk af Blixens sekretær. Denne udgave af Ehrengard er trykt med den originale retskrivning. Fortællingen er, hvad forfatteren selv kaldte »en Spøg«, men den har et alvorligt perspektiv. Blixen følte sig provokeret af Søren Kierkegaards «Forførerens Dagbog» og besluttede at skrive et modsvar.

I Enten-Eller hævder Johannes Forføreren, at han vil kunne besejre enhver kvinde, selv den, der vil hævne sit køn ved at lade ham smage ulykkelig kærlighed. Den udfordring tog Karen Blixen op i historien om den drevne forfører Johann Wolfgang Cazotte, der prøver at få den unge, landlige uskyldighed Ehrengard til at rødme af skam.

Men Ehrengard har bogstavelig talt ikke skam i livet – hendes bevidsthed er ikke spaltet, så hun skammer sig ikke over noget, heller ikke forplantningens kendsgerninger. Desuden er hun stærk og handlekraftig, så Cazottes forføreriske planer lider skridt for skridt en ynkelig skæbne – og Ehrengard står tilbage som kvindekønnets hævner. I det store perspektiv er Ehrengard et opgør med den mandlige (og kristelige) optik, der vil adskille natur og ånd, krop og hoved.