Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Under Første Verdenskrig forsvinder to soldater i den egyptiske ørken. Samtidig er et tekstfragment med hieroglyffer dukket op i sandet med en tekst, som viser sig at være skrevet af den hidtil ukendte egyptiske konge Atum-hadu. Efter krigen drager en britisk egyptolog ud i ørkenen for at lede efter kong Atum-hadus forsvundne gravkammer. Ekspeditionen finansieres af egyptologens kommende svigerfar, en amerikansk finansmand, som håber, at kongegravens guldskatte kan redde ham fra en truende fallit. Pludselig dukker en australsk privatdetektiv imidlertid op hjemme hos finansmanden og hævder, at egyptologen ikke er den, han giver sig ud for at være. Finansmanden har satset alt på sin kommende svigersøn, og ser sig nødsaget til selv at drage til Egypten for at rede trådene ud. Privatdetektiven følger i hans kølvand, og får snart mere end ét dobbeltmord at efterforske.