Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Dyr er en del af en sammenhæng, der fandtes før de første mennesker.
Vagn Lundbyes budskab er, at hvis vi ignorerer fællesskabet mellem dyr og mennesker, ødelægger vi sammenhængen her på Jorden og gør mennesket hjemløst.
I Dyrejeg skriver Vagn Lundbye bl.a. om nødvendigheden af at lære dyr og natur, om fællesskabet mellem mennesker og menneskeaber, om husdyr og kæledyr, om dyreforsøg og dyremishandling, samt om menneskets nærmeste slægtning, bonoboaben.
Derudover indeholder bogen en række tekster af bl.a. Æsop, H.V.Kaalund, Thorkild Bjørnvig og Selma Lagerl÷f, der alle belyser bogens emne, samt et skuespil for børn af Vagn Lundbye, der fortæller om dyrenes forsøg på at forstå sin slægtning, mennesket. Endelig findes Vagn Lundbyes forslag til menneskeaberettighedserklæringen trykt her for første gang.
Bogen er illustreret med en lang række fotos og tegninger, bl.a. af John Olsen, som sammen med Vagn Lundbye, grafikeren Lars Abrahamsen og Brandts Klædefabrik står bag udstillingen Dyrejeg, der i år 2000 og 2001 vises i Odense, København, Stockholm og Porsgrund.