Du er ikke logget ind
Beskrivelse
I november 1991 dræbte Kirsten Nees Larsens 18-årige søn sin stedfar, Frank. Sønnen blev frikendt, drabet var sket i nødværge.
I Lemvig måtte Kirsten Nees fra hun var syv år holde hus, mens faderen var på havet. På grund af en traumatisk dødfødsel blev moderen alkoholiker og pillemisbruger. Vold, misbrug og vanrygt var dagens orden.
Efter flere forliste forhold til voldelige alkoholikere blev Kirsten Nees forelsket i Frank, en voldelig og ekstremt farlig småsvindler.
Efter vold, brækkede ben og utallige ophold på krisecentre og en dramatisk flugt gennem Danmark knækkede filmen, og i rendyrket overlevelsesdrift dræbte den ældste søn stedfaderen med en brødkniv, efter at manden havde brækket hoveddøren op for at tage livet af familien.
Først i dag er Kirsten Nees og hendes sønner ved at komme sig. Hun bistår nu andre voldsramte co-alkoholikere med at finde tilbage til livet.