Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Drømme og dialoger er en kortlægning af dansk lyrik omkring 2000. Denne kan forstås med udgangspunkt i to poetiske traditioner, nemlig en centrallyrisk med rødder i symbolismen og modernismen og en interaktionslyrisk, der er inspireret af prosaen og avantgarden.
I Drømme og dialoger foretages der læsninger af over 50 poetiske forfatterskaber, og disse sættes i relation til hinanden. Bogen redegør for brugen af former, kompositionsprincipper, klang og rytme, billedsprog og udsigelse inden for moderne lyrik – og for sammenhængen mellem disse.
Drømme og dialoger argumenterer for, at den lyriske genre hverken er død eller døende, men at den står foran en dynamisk udvikling og også i fremtiden vil spille en afgørende rolle inden for litteraturen.