Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Thrillermesteren Harlan Coben har skrevet en chokerende pageturner om mysterier og hemmeligheder i et lille samfund.
I en skov finder man en dreng, som tilsyneladende har levet længe i naturen helt alene. Han har ingen erindring om, hvor han kommer fra, og politiet opgiver at finde hans familie og overgiver ham til de sociale myndigheder i den nærmeste by. Medierne døber ham Wilde.
Tredive år senere er Wildes historie stadig et mysterium. Han er flyttet tilbage til naturen og har det bedst alene og udenfor. Men da en lokal teenagepige ved navn Naomi forsvinder, bliver han kontaktet af den berømte TV-advokat Hester Crimstein, som dækker sagen. Hester og Wilde er forbundet ved en fælles tragedie i fortiden. Hun ved, at han har særlige evner og måske kan finde Naomi, der er en outsider som ham selv. Wilde får færten af en grusom hemmelighed blandt magtfulde lokale kræfter, der kan ødelægge millioner af menneskers liv. Og så forsvinder endnu en teenager fra byen …
”Hver gang man tror, at Coben har leveret sit livs bedste pageturner, skriver han en ny thriller, der formår at overgå den forrige.” – San Francisco Chronicle
”Intens fra første side med dramatiske plottwists … En mesterlig historiefortæller.” – Library Journal
”Verden skal holde godt øje med Harlan Coben. Han er klog, sjov og han har noget på hjerte.” – Michael Connelly