Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Efter en stor sorg lader Kit Sorel sig modvilligt overtale af sin nære ven, Harry, til at påtage sig en ny sag. En af hans gamle elever, Mehdi, er blevet mere og mere radikal i sin religiøse overbevisning, og meget tyder på, at han nu er ved at blive involveret i en islamistisk terrorcelle af unge mennesker, der samler sig omkring den karismatiske imam Omar bin Malik fra London. Kit følger sporene til Marokko, hvor hun møder undertrykte kvinder med tragiske skæbner, men også stærke kvinder, der lider i tavshed og gør oprør i det skjulte. Inden længe er hun hvirvlet ind i et spind af fortrængte følelser, familiehemmeligheder, fortielser, frygt og løgne. Sporene ender i Agadir. Her konfronteres Kit med en chokerende opdagelse, men finder også oplysninger, der gør hende i stand til at afværge et planlagt terrorangreb i Danmark.