Du er ikke logget ind
Kan streames i Saxos app
Som medlem hos Saxo kan du læse e-bogen i Saxos app med det samme
Beskrivelse
Christian Jacobsen Drakenberg døde i 1772 i en alder af 146 år. Ved sin død var Drakenberg et af de mest berømte mennesker i sin samtid – ikke kun på grund af sin høje alder, men lige så meget på grund af sine historier fra et langt liv som sømand, soldat og slave i Nordafrika og sine mange bedrifter udi drukkenskab, slagsmål og damejagt. Engang var navnet Drakenbergen del af sproget i Danmark og i Norge, i dag er historien næsten glemt. Nu har forfatteren Morten Leth Jacobsen skrevet en roman om Drakenberg og hans tid, baseret på glemte kilder og omfattende research. Fra Norge til det osmanniske rige, fra Tripoli til vinmarkerne på Cypern og til det jødiske kvarter i Aleppo følger vi den unge Christian Jacobsen i tiden før han blev til den berygtede Drakenberg.Året er 1768, og Drakenberg sidder i Aarhus og er gammel og halvblind, men han kender stadig til kunsten at sælge sine historier dyrt – for vin, god mad og bekendtskab med rigets mægtigste folk. Han beretter om sit liv til Peder Mønster, forvalter på Bygholm Gods, som har fået til opgave at producere en levnedsbeskrivelse om verdens ældste mand og hans eventyrlige liv – inden det er for sent. Men den historie, Mønster tror han skal have, er ikke den, han får…Morten Leth Jacobsens nye historiske roman om Drakenberg tager ikke udgangspunkt i de mange skrøner om manden, men snarere i manden bag skrønerne. Bogen tegner et portræt af en kompleks person i en indviklet livssituation og er også et kærligt og skævt tidsbillede af en nation og et rige, der famler sig frem til den tidlige moderne stat – med alt, hvad dertil hører af sømænd, grever, konger, slaver og bønder. På den måde er romanen også et portræt af nutidens Danmark, set gennem et langt, historisk perspektiv.Romanen er en farverig og spændende litterær beretning om at lyve for at leve.Fil størrelse: 934 KB