Drageøen

Caroline er næsten 13 år den sommer, hvor hun vender tilbage til Drageøen. Hun har tilbragt alle sine somre der, indtil hendes far forsvandt sporløst på havet en nat for to år siden. Nødtvunget skal hun holde ferie dér sammen med sin mor, morens nye mand og hans søn Stephan, der er lidt ældre end Caroline.

Fra gamle dage har der gået rygter om en drage på øen, og en aften ser Caroline og Stephan noget meget mystisk ude på havet. Caroline er helt sikker på, det er en drage, men Stephan tror overhovedet ikke på den slags. Da de fortæller om deres oplevelser, reagerer de voksne underligt.

Så selv om både Caroline og Stephan er lidt bange, vinder deres nysgerrighed, og de beslutter sig for at undersøge, hvad der sker på Drageøen.

I samme øjeblik hørte vi lyden. Den begyndte som en knasende skratten og gik derefter over i en dyb brummen. Det lød som et dyr. Den kom inde fra mørket foran os, og vi stivnede begge to midt i en bevægelse.

Hvad var det? spurgte vi som med én mund. Stephan så spørgende på mig.

Kan det være vandet, der slår mod endevæggen?

Aner det ikke! Måske var det ikke noget, svarede jeg med håb i stemmen.

Men det var det, for lyden kom igen, og nu var vi ikke i tvivl. Der var et eller andet dyr længere inde, et stort et, og det brummede advarende. Vi drejede begge omkring og begyndte at løbe tilbage, så hurtigt vi kunne. Jeg faldt og skrabede skinnebenet, skreg af smerte, men var oppe igen og sprang for livet ud mod solen og den virkelige verden udenfor.

Omslag ved Jesper Ejsing