Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Dræsinen" er historien om en ung jesuitter-præsts storslåede odyssé på tværs af Atlanterhavet.
Den dramatiske rejse, som udfolder sig i skyggen af Første Verdenskrig, fører præsten fra Afrikas mørke hjerte til den nye verden i Brasiliens jungle. Drevet af troskvaler og sine berusende fantasier baseret på evolutionsteorien smider vor hovedperson præstekjolen fra sig og kaster sig hovedkuls ud på en rejse over havet på en sejldygtig dræsine i selskab med tre menneskeaber.
Svenske Carl-Henning Wijkmark fik sit store internationale gennembrud med udgivelsen af "Dræsinen" i 1983. Dette er første gang hans berømte roman udkommer på dansk.