Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Kriminalkommissær Conny Sjöberg sidder på bagsædet i en civil politibil og tænker, at noget dyrebart er ved at gå i stykker inden i ham. De bestialske mord og ulykkelige sager fortsætter med at lande på Hammarby-politiets skrivebord og tager modet fra både kriminalkommissæren og hans kollegaer. At der samtidig blæser kolde og menneskefjendske vinde hen over Sverige, får Sjöberg til at tvivle på, at han kan gøre en forskel. Desuden fungerer teamet helt åbenlyst ikke, kollegaerne er irritable og bider af hinanden.
Stemningen i bilen er så mættet af melankoli og bekymring, at Sjöberg næsten føler, det er en lettelse at stige ud i den iskolde piskende sne. Til et af de mest modbydelige gerningssteder, han nogensinde har set.
En midaldrende kvinde og en lille dreng er blevet brutalt slået ned med en hammer på åben gade i det centrale Stockholm. Og det er kun begyndelsen. På enden.
Domino er en tankevækkende krimi om menneskeskæbner og pludseligt mørke. Om dem, der giver og dem, der tager.
”Gerhardsen er en dygtig skildrer af både mennesker, miljøer og relationer. Hun lykkes desuden med at skabe et plot, som leder hen til et hårrejsende og åndeløst spændende dobbelt crescendo.” Östersunds-Posten
Carin Gerhardsen er svensk forfatter. Hendes populære kriminalromaner om Hammarby Politi har modtaget strålende anmeldelser både herhjemme og i udlandet, og hun er støt på vej op i førerfeltet af storsælgende krimiforfattere. Hun har vundet flere priser bl.a. Bogbloggernes litteraturpris og prisen for året bedste lydbog.
Domino er den ottende og sidste fritstående fortælling om Hammarby Politi.