Døde sommerfugle i maven

Døde sommerfugle i maven er et jordnært indspark i en af de væsentligste debatter i dagens Danmark: Hvordan vi tager imod vore flygtninge?

Romanens omdrejningspunkt er Kosovo albanske Noria, der kommer til Danmark stærkt mærket af de ar på sjælen, som begivenhederne i hendes hjemland har påført hende.

Noria bliver ansat på prøve i en børnehave i Vestjylland, men den smukke og mystiske pige møder besværligheder i det lille samfund. Intriger og alskens kvaler beboerne imellem er med til at anskueliggøre, at vi i højeste grad går op i vores egne historier. Til tider endda i en grad hvor vore medmenneskers fortællinger og livshistorier bliver usynlige for os. Altså negligerer vi en historie som Norias - endskønt man burde få øjnene op for, at indsigten i andres historier i virkeligheden kan berige vores egne. Og måske bidrage til et mere nuanceret perspektiv på vor omverden - den nære som den fjerne.

Forfatteren har, om nogen, et glimrende udgangspunkt for at sætte det danske dagligliv i perspektiv. Selv er han valgmenighedspræst og født i Ribe i netop Vestjylland. Han er også historiker og har både fungeret som højskolelærer og som feltpræst - i bl.a. Kosovo. Det står i romanen klart, at det er med disse erfaringer i bagagen, at Massey skriver. Men ikke mindst er det også som erfaren forfatter. Bogen har nerve, og sprogligt rammer Massey hovedet på sømmet i sine fine betragtninger over dagliglivet: og hvor forskellige vore vilkår altså kan være fra vor nabos.