Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Ledelse lader sig kun delvist indfange i det fagfaglige sprog – og ikke udtømmende. Dertil er ledelse for komplekst, delikat og både et fagligt og personligt anliggende. Hvis vi vil videre omkring i ledelseslandskaberne, må vi derfor ty til andre udtryksformer. Bogen her er et sådant anderledes udtryk – Det værste og det bedste i mit liv som leder er poesi om ledelse.Ordene leveres af tolv ledere på tværs af det offentlige Velfærdsdanmark. Lederne står kollektivt på mål for udsagnene i det digt, som er en parafrase over Søren Ulrik Thomsens værk Det værste og det bedste (Vindrose 2002).
Dette er en ny og anderledes samtale om lederliv og ledertrivsel i det offentlige: En samtale som er mere konkret, end vi er vant til. Og hvor ledertrivsel ikke kun handler om alt det’ der ikke fungerer, men i lige så høj grad, om alt det’ vi skal have mere af.
Bogen er til ledere. Den er til chefer, direktører, politikere, forvaltningsfolk, rådgivere og til dem som overvejer at blive ledere. Bogen er også til dem, som har en leder. En særlig mulighed for at lytte med på, hvad der måske foregår inden i den leder, som går rundt på en offentlig arbejdsplads nær dig. Og selvom bogens udgangspunkt er den offentlige arbejdsplads, er bogen en invitation til enhver leder til at reflektere over sine "værste og bedste”.