Det tysk-danske skæbneår 1864

Den Dansk-tyske Krig i 1864 viste sig skæbnesvanger for alle de deltagende parter. For Danmark betød nederlaget opløsningen af helstaten og Preussens anneksion af hertugdømmet Slesvig. Hermed forsvandt den sidste rest af Danmarks tidligere status af stormagt i Nordeuropa.

For Det Tyske Forbund var følgerne af krigen ikke mindre dramatiske. Allerede Forbundets intervention i Holstein og Lauenburg – den såkaldte forbundseksekution -, der gik forud for krigen, viste store interne spændinger. De to rivaliserende tyske stormagters – Preussen og Østrig – krig mod Danmark betød en svækkelse af Forbundet. To år senere – i 1866 – gik Preussen i krig mod Østrig og Det Tyske Forbund. Anledningen, men ikke årsagen, var forvaltningen af Slesvig-Holstein.

Resultatet af Den Tysk-tyske Krig i 1866 blev, at Preussen kunne hævde sig som den førende magt i Tyskland. To år senere stiftedes Det Tyske Kejserrige – med den preussiske kong Wilhelm I som kejser, og uden deltagelse af Østrig.

Den Dansk-tyske Krig, der blev indledningen til en grundlæggende ændring i magtforholdene i Centraleuropa, skildres her ud fra en tysk synsvinkel af Gerd Stolz.



Udfaldet af Den Dansk-tyske Krig skabte et dansk mindretal i Tyskland. Ved (gen)foreningen af Nordslesvig med Danmark i 1920 fremkom der endvidere et tysk mindretal i Danmark. Som følge af krigens langtrækkende virkninger, men ikke mindst som følge af de to mindretals bestræbelser på at fastholde deres nationale identitet, har krigen frem til i dag frembragt en levende forståelses- og erindringshistorie. Fra dansk side skildres denne særlige historie af Inge Adriansen og fra tysk side af Günter Weitling.