Det sukker så tungt udi skoven

Det sukker så tungt udi skoven er et udvalg af Astrid Ehrencron-Kiddes (1871-1960), noveller om den synske Martin Willén, skrevet mellem 1909 og 1924. De foregår som oftest i de svenske skove i Värmland, hvor naturen, grusomme scener og særegne personskildringer er omdrejningspunkter. Stilen kan minde om en blanding af Selma Lagerlöf, en mere lavmælt Edgar Allan Poe og Karen Blixen, som fandt inspiration i Astrid Ehrencron-Kiddes værker.

Ehrencron-Kidde har i eftertiden stået i skyggen af sin mand, forfatteren Harald Kidde (1878-1918). Men disse gotiske noveller viser hende med en skrift, som er hendes egen; poetisk, vemodig, grum og mærkværdigt gammeldags. Hendes Värmland er et tusmørkelandskab fuldt af mareridt, der bliver til virkelighed, og hvor grænsen mellem virkelighed og fantasi udviskes for novellernes gennemgående figur, den melankolske jurist Martin Willén, der drages mod sære og tragiske begivenheder.

”Det er især i de fire Bind om Martin Willén, at Fru Kidde har faaet al sit Sinds skumringsagtige og natlige Poesi til at blomstre. Hvor de dufter sødt og besværet, løndomsfuldt og dragende. Der er smaa Mesterværker imellem – af stemningsbevæget Skildringskunst.”

Christian Rimestad

”I en sen Nattetime er det nervepirrende Læsning […] den hemmeligsfulde, neddæmpede Tone, Gispet, det standsede Aandedrag, den dragende Fantasi og Visionernes Kraft er oprindelige Evner og Anlæg i Astrid Ehrencron-Kiddes Talent.”

Cai M. Woel