Over 10 mio. titler Fri fragt ved køb over 499,- Hurtig levering 30 dages retur

Det kongelige siamesiske provinsgendarmeri og dets danske officerer

  • Format
  • Bog, indbundet
  • Dansk
  • 313 sider

Beskrivelse

I 1996 sad Peder Jørgensen, der selv har levet en lang årrække i Thailand, på Det Kongelige Bibliotek og gennemgik forskelligt materiale, der omhandlede danske i Siam (Thailand). I en korrespondance mellem Christian Schiøpffe og major i Det Kongelige Siamesiske Provinsgendarmeri Erik Seidenfaden fremgik det, at Seidenfaden i 1954 havde skrevet en bog om gendarmeriet og de danske officerer, der gjorde tjeneste i samme, men at bogen aldrig var blevet udgivet. Det viste sig, at manuskriptet befandt sig i Bangkok, og herfra blev det hentet hjem og bliver nu udgivet med 45 års forsinkelse.

Forfatteren major Erik Seidenfaden, (1881-1958) gjorde i mange år tjeneste i gendarmeriet og fortsatte sit liv i Siam efter at være fratrådt. I bogen, som det til hans store skuffelse på grund af økonomiske vanskeligheder aldrig lykkedes ham at få udgivet, sætter han et smukt minde over de 21 danske officerer, der var med til at omskabe landet til et moderne samfund fra en sammenslutning af feudale fyrstedømmer samlet om den enevældige konge i Bangkok.

Bogen fører os tilbage til Siam i tiden før første verdenskrig. Det Siam, der ved nogle få danskes jernvilje og målrettede indsats blev kendt herhjemme og fik en skare unge mænd til at søge lykken og eventyret derude og endnu flere til at drømme om det. Landet, hvor regeringen var kongen, og kongen regeringen.

Den navnkundige og fremskridtsvenlige Kong Chulalongkhorn, omgav sig med europæiske embedsmænd og rådgivere med det bevidste formål at redde sit land fra at blive en koloni.

Flåden og det senere oprettede provinsgendarmeri var således to danskes ansvarsområde: Admiral de Richelieu og general Schau. Det er den sidstes livsværk, der er skildret i bogen Det kongelige siamesiske provinsgendarmeri og dets danske officerer.

Bogen indeholder meget historisk materiale, som ikke kan findes andre steder; den fortæller om opstande, røverbander, samfundsorden, administration, intriger og meget andet. Den vil kunne læses med stor interesse ikke blot af historieinteresserede, men også af turisten på charterferie i Thailand.

Læs hele beskrivelsen
Detaljer
  • SprogDansk
  • Sidetal313
  • Udgivelsesdato26-10-1999
  • ISBN139788778510990
  • Forlag Poul Kristensen
  • FormatIndbundet
  • Udgave1
  • OriginalsprogDansk

Findes i disse kategorier...

Machine Name: SAXO082