Du er ikke logget ind
Beskrivelse
"Det er de danske som flygter" er det første selvstændige bind i Erik Valeur og Lise Ringhofs trilogi af historiske slægtsromaner, der fortæller Danmarkshistorien fra 1900-tallet og op til i dag gennem én families dramatiske fortælling.
”Det er de danske som flygter” er en medrivende historie om en families udvikling fra slægtsled til slægtsled; en bog om den nationale sjæl, kvinderettigheder og mangel på samme samt krigens kår og kærlighed, der blomstrer på trods.
”Det er de danske som flygter” begynder på Fanø, hvor den blot 7-årige Erling Brinchs liv ændres for altid, da hans bror dør i en drukneulykke, som Erling blot lader ske. Han møder kort tid efter drengen Hubert fra fattiggården, og de to former et venskab i det skjulte. Erling forlader dog Hubert for at stikke til søs med den eksplosive og beskyttende Sivert. De kommer til København, hvor Erling begynder at læse medicin og på værtshuset Flynderen møder han en verden af bohemer og drukkenbolte, som livligt diskuterer tidens problemer, mens Første Verdenskrigs rædsler tager til i Europa. I byen møder Erling også den rebelske Kate, som han forelsker sig hovedkulds i. Han ender dog i Vejle kort før den tyske besættelse med en succesrig lægepraksis og et ægteskab med en velhavende pige. Men traumerne, svigtene, og den store uindfriede kærlighed fra fortiden plager ham stadig…
"Det er de danske som flygter" indgår i Erik Valeur og Lise Ringhofs trilogi af slægtsromaner, men kan læses selvstændigt.