Du er ikke logget ind
Beskrivelse
Jamie Oliver er Storbritanniens mest talentfulde, spændende og uhøjtidelige kok. Han er karismatisk og erfaren, og mad er hans store lidenskab. Jamie begyndte at lave mad i sine forældres pub, da han var otte. Han er udlært som kok på Westminster College, har arbejdet i Frankrig og Italien og har senere arbejdet med flere af de største navne inden for britisk kogekunst: Antonio Carluccio, Ruthie Rogers og Rose Gray fra The River Café. Han er 25 år, og dette er hans første bog.
I Det er bar' mad bruger Jamie sit "væk med alle dikkedarer og gå så i gang"-princip på alle sine madretter -- fra salater til kødretter, desserter til pasta. Han har et idiotsikkert repertoire af enkle, humørfyldte og lækre opskrifter, der kombinerer kraftig smag med friske råvarer. Samtidig undgår han al ´kulinarisk jargon´ og enhver kompliceret, tidkrævende proces, hvis ikke slutresultatet står mål med tidsforbruget. Denne bog appellerer til alle: Både dem, der vil lave lækker, moderne mad, men som vil gøre det enkelt. Og dem, der vil lave fantastiske måltider, men som ikke vil bruge al deres tid i køkkenet.