Det er altså mig, Polli!

Med denne femte bog afsluttes serien om Polli.

Polli som skriver digte.

Polli som beder til Gud, selv om hun slet ikke tror på noget.

Polli hvis lærer er flyttet sammen med hendes mor.

Polli som har en kalv som kæledyr.

Polli som er kæreste med Mimun, selv om hans forældre ikke vil have det.

Polli som mistede sin farfar, men fik en lille klapstol at sidde og digte på ved hans gravsted.

Polli hvis far er hjemløs - og håbløs!

I denne bog er det sommerferie. Mimun er i Marokko og Polli er sikker på, at Mimun savner hende lige så meget, som hun savner ham:

Jeg tror, at Mimun sidder og stirrer ud i luften hele dagen og tænker på mig. Og at folk ser det og spørger: ""Qriswua naku datsua markwa?"" Og så svarer hans mor. ""Redwadisu deukwasila Polli."" Nå ja, tænker folk så, Polli, det er den pige i Holland, som Mimun er håbløst forelsket i. Folk klatrer lydløst op på deres kamel for ikke at forstyrre Mimun i hans tanker og fortsætter deres rejse. Sådan går mit navn fra oase til oase, og jeg bliver berømt helt til det fjerne Timbuktu.