Du er ikke logget ind
Beskrivelse
EM i fodbold, Tour de France og OL er udgangspunktet for en analyse af den mandlige cyklus - fra opturen, når en stor turnering nærmer sig, til den lurende depression, når den er slut og den lange ørkenvandring til den næste.
Sport har en politisk dimension, og Hans Bonde viser, at moderne sport stadig bruges til at tilbyde befolkningen æstetiske oplevelser - fra de romerske kejseres brug af gladiatorspil og hestevæddeløb til Peter Brixtoftes forsøg på at skabe et ´Farum Romanum´ med massive investeringer i sportskultur inden hans fald fra tronen som bykonge.
Samtidig stiller Bonde skarpt på eliteidrættens stigende tendens til at blive en kamp mellem teknologisk-økonomiske systemer - ind imellem med brug af doping - frem for mellem individuelle talenter.
Det ekstreme køn indeholder en række prægnante artikler og kronikker.